Sananda Solaris om Tempelriddernes Hemmelige Historier
Det er ikke hver dag, en historisk spændingsroman modtager en anmeldelse som denne. Den anerkendte teaterinstruktør og kulturpersonlighed Sananda Solaris har læst de to første bind i Michael Dalgaards trilogi Tempelriddernes Hemmelige Historier – og hendes refleksioner stikker dybt.
Anmeldelsen er en af de mest indsigtsfulde og poetiske tekster skrevet om serien, og peger på noget centralt: Dalgaards bøger er mere end fiktion. De åbner portaler til vores fælles europæiske kulturarv – og til skjulte fortællinger, som kun sjældent bliver sat i spil i moderne litteratur.
Anmeldelse fra Sananda Solaris
Anmeldelse af Tempelriddernes Hemmelige Historier af Michael Dalgaard
(Bind I–II, herunder Tempelridderen fra Nord og Piraternes broderskab)
“Det er sjældent, jeg læser krimi, som samtidig åbner portaler til noget ældre – noget helligt og glemt.
Men Dalgaard gør det. Ikke med storladne termer, ikke med spirituelt smigeri, men med en snu indsigt, som kun én kan skrive, der selv kender ritualets inderside.
At forfatteren er frimurer mærkes – ikke i det han siger, men i det han tier med. Det er mellem linjerne, i overleveringerne, i rytmen mellem fortidens ild og nutidens koder, at man forstår: her er ikke blot tale om fiktion. Her tales der videre. På vegne af en orden, der stadig lever i skyggerne, og hvis historiske forfølgelse afspejles i tidens glemte arkiver – og i denne trilogis skjulte nerve.
Historien springer mellem 1200-tallets Gaudin og 2020’ernes Nickolas Gaden – en slægtslinje, der bærer gralen videre, både i kød og ånd. Den hellige gral er her ikke en genstand, men en tekst. En gylden rulle, en viden, som kan vælte kirker og vække gamle religioners fælles rod. Og netop dette – at kristendommen og islam udspringer af samme urstrøm – får værket til at vibrere af noget, som ikke bare er litteratur, men mod.
Romanen lader os se kampen fra begge sider – tempelriddernes indre liv og den ydre trussel fra Tyres-klanen, også kendt som Illuminati. En trussel, der kryber gennem århundrederne og sætter sine spor i DNA, sprog og strukturer. Vi får adgang til logens hemmelige bibliotek, til Vatikanets grådige skygger, og til det etiske dilemma i at bevare viden, der kan omstyrte verdensordener.
Dalgaards evne til at splitte tiden og binde den sammen igen er præcis det, der gør serien sjælden. Fortiden bliver levende ikke som fortid, men som et pulsslag i nutiden. Vi møder stormestre, krigsråd, skjulte alliancer – og midt i det hele står karakterer, der bærer både kærlighed og hævn, sorg og kodeks. Sascha især – kvinden som mister alt, men nægter at lade sig nedbryde – er en kraft i sig selv. En der går undercover i mørket for at bringe lys tilbage.
Sproget er ikke finpudset litterært, men der er en vilje i det. En vilje til at vise. En vilje til at afsløre. Og det rækker langt, når indholdet selv bærer så dybe lag. Som læser mærker man, at dette er skrevet af én, der selv har løftet sløret og kender vægten af det, han siger.
For mig er det netop det smukke: balancen mellem action, esoterik, historisk fakta og rå nerve. Dette er ikke bare en roman. Det er en nøgle. Og kun den, der allerede bærer låsen, vil høre den dreje.”
Læs mere om Om Sananda Solaris:
